Om 14 dage er sommerferien landet her i huset. Hr. Mand har 3 ugers ferie – så vi skal hygge og slappe af – og få gjort de ting der ikke nås i det daglige.

Vi håber jo på lidt godt vejr – dog ikke for varmt – og at vi kan indtage kaffen i haven om eftermiddagen, ind i mellem. Det er ikke rigtig blevet til noget – for enten har det været for køligt, eller også har det været for varmt og så bliver man jo inde.

Ellers går alting som vanlig – mine arme, albuer, håndled, fingre, skuldre – og nu også knæ, fødder og hofter er der ingen forandring i. Jeg mærker dog tydeligt når vejret slår om så bliver mine gener forværret. Men generelt går det ikke skide godt, hvilket nogle gange rammer min ellers positive side til det værre – men jeg prøver at bevare overblikket.

Jeg vil nu forsøge noget alternativ kosttilskud, som jeg ikke har prøvet endnu for at se om det vil hjælpe. Glucosamin er udelukket, da det laves på skaldyr og det kan jeg ikke tåle. Jeg er i op starten – så derfor kan jeg ikke sige om det vil gøre en forskel eller ej – det må tiden råde. Dog er det sådan nu at jeg må gøre noget, for det her er ikke til at holde ud og lægen er jo ligesom ude af billedet her. I hver fald gider jeg ikke længere bruge lægen i den her forbindelse.

 

 

 

Loading