I disse dage er det 10 år siden – siden her så dagens lys.
10 år er gået og med hvad?
Siden blev først og fremmest lavet grundet at begge mine sønner har autisme. Vi har oplevet meget modgang omkring netop dette – da ingen i sin tid lyttede til os (hvor har man ofte hørt det henne – at ingen lytter eller gider gøre noget ved tingene?)
Nuvel resultatet er jo velkendt og det viste sig at vi havde haft ret hele tiden og kommune mv. fik en meget lang næse og forhåbentlig en masse dårlig samvittighed.
Hoslykkegaard opstod dog langt senere – da jeg ofte havde en masse jeg gerne ville af med og se på skrift så det ligesom bedre trængte ind.
Mine sønners op og nedture og ikke mindst nederlag de gang på gang oplevede via deres skole og som gjorde at så kunne jeg dæleme undervise dem selv – hvilket jeg så gjorde.
Hjemmeundervisningen blev vendingen til en masse positive oplevelser for os allesammen – for kommunen havde bare intet at skulle sige eller gøre. Det betød en masse frihed og hvor vi alle som familie fik roen til at komme os.
I dag er mine sønner voksne og de er derfor ikke længere så meget involveret i siden her – jeg har respekteret at jeg ikke bare kan ytre mig om dem – da de jo netop er voksne og selv skal tage stilling.
I dag bruger jeg primært siden for mig selv – en slags hobby/opsamlings side om hverdagens udfordringer, glæder – ja livet i al almindelighed.
