Jeg har længe været i tænkeboks med hensyn til om jeg ville vaccineres mod covid-19.

Det er gået sådan frem og tilbage med tankerne. Generelt er jeg i mod vacciner – men er jo samtidig af den årgang hvor man masse vaccinerede mod polio, kopper og tuberkulose – som jeg som så mange andre fra min årgang fik som barn. Tuberkulose (calmette) fik jeg i konfirmationsalderen.

Udover det er mine sønner jo også vaccineret som babyer og børn i følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Jeg ser ikke skævt på covid vaccinen som sådan – for jeg kan godt se at med den her pandemi er der ligesom ingen andre udveje.

Udover det er mine tanker også at jeg jo har alvorlige sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk mv. og ville hvis jeg fik covid sikkert kunne ende i en alvorlig tilstand.

Min mand har et arbejde der gør at han er sammen med andre på sin arbejdsplads – han har arbejdet hjemme længe – både af hensyn til sig selv som af hensyn til mig – men han skulle jo gerne snart kunne vende tilbage på fuld tid – efter sommerferien.

Min mand besluttede han ville have vaccinen – af hensyn til sig selv – og efter at have tænkt dette igennem kom jeg frem til at jeg også måtte gøre det.

 

I går fik jeg den første vaccine – Pfizer – og er nu dermed halvdelen igennem vaccine programmet og igen – en del af alle de mange andre danskere der gør det samme.

Nu skal der gå 35 dage – så skal jeg have den sidste del.

Jeg har ikke gjort det her fordi jeg SKAL have coronapas – for igen at kunne komme på cafeer/restaurant mv. NEJ den del er jeg totalt ligeglad med – jeg har kun gjort det af hensyn til mig selv. 😉

 

Loading