Efter en længere tids tænken og gangen og dividereren frem og tilbage om jeg skulle anskaffe en æbleskivepande eller apparat – kom jeg til den konklusion at et vaffeljern nok ville gøre mere lykke – for det kan anvendes til mange andre ting.

Vi elsker belgiske vafler her i huset – men de forsvinder som dug fra solen og er blevet et dyrt bekendtskab  at købe.

Jeg har ledt med lys og lygte efter et ordentlig vaffeljern – som både skulle være godt og funktionelt samt være let at rengøre.

Så faldt jeg over Sage the smart waffle – men for pokker de er dyre her i landet – op til 2200 har jeg set priser – Oh skræk oh ve. Den billigste stod i ca 1500.

Men så gik jeg på amazon i Tyskland og her kunne jeg købe det for knap 1300 kr. – Jeg har således sparret mellem 500-900 kr – det er altså også en slags penge.

 

Jeg glæder mig til at modtage det så vi kan få gang i vaffelbagningen. Juledesserten i år kunne passende være noget vaffelbaseret – det vil jeg pønse videre på.

 

og sådan ser den ud

Vaffeljernet udmærker sig ved at det har en rende rundt i kanten så overskyende dej løber derud og er nemt at fjerne.

Loading