at få covid på besøg.

Hr. Mand testede positiv i søndags med en hjemmetest – desværre gik pcr testen i vasken og grundet situationen fik han ikke lavet en ny.

4 døgn senere testede han igen sig selv med en hjemmetest – det er i dag torsdag 31/3 – og her viste prøven at han stadig er positiv – om end stregen på testen ikke var så tydelig denne gang, hvilket kan indikere at virus er aftagende.

Til nu er jeg selv testet negativ – og det er man jo som bekendt indtil det modsatte er bevist.

Da Covid ikke længere er en samfundskritisk sygdom har jeg da heller ikke total isoleret mig – men været afsted efter småting – dog stor handler vi stadig på nettet – via bl.a. bilkatogo og det skal jo bare hentes i deres container. Jeg går hver dag ud og går med beaglerne – frisk luft skal der til.

Udover det holder vi afstand så meget som muligt. Vi spiser hver for sig – vi sover hver for sig og vi snakker fra hver vores ende af stuen. Der bliver luftet ud hver dag. Køkken og spise bord sprittes af hver dag med almindelig sprit – vi vasker hænder oftere – og så kan man ikke gøre så meget mere.

Alt i alt går hverdagene som de plejer – blot at Hr. Mand jo ikke må gå på arbejde i øjeblikket – først når testen ikke viser noget er det i orden selvom han stadig har “forkølelses” symptomer.

Nu ser vi lige et par dage mere frem så må han testes igen og så håber vi jo meget at virus er væk.

Jeg er mere end glad for at vi alle har fået alle vacciner.

Mathias som stadig bor hjemme udviser til nu heller ingen symptomer – han holder sig for sig selv og kommer kun frem når han har brug for mad, kaffe og lign. Vi snakker selvfølgelig sammen og han går også med beaglerne om eftermiddagen.

Simon må derfor springe besøg hjemme over denne weekend – og så håbe på at der er hul igennem til næste weekend.

 

 

Loading