Categotry Archives: Puslespil

nogen bliver

by

sure – for jeg “mistede” en puslebrik til mit seneste puslespil. Så Hr. Mand og yngste sønnen splittede næsten en kommode ad – fordi brikken da måtte ligge bagved. Men det gjorde den ikke – i stedet blev der så støvsuget så det var jo ren win win- men den famøse brik var væk.

I dag kravlede jeg rundt på gulvet i den del af stuen hvor jeg sidder når jeg ligger puslespil. En doven beagle – Darwin fulgte mig søvnigt – for hvad i alverden lavede jeg dog der? – Nå men Darwin besluttede at det ikke var noget han skulle blande sig i – så snart derefter snorkede han videre.

Heller ikke på gulvet fandt jeg brikken hmm

Jeg besluttede at jeg måtte pakke puslespillet væk – for som seriøs puslespils menneske – så er gåden over en manglende brik altså bare for meget og det betyder jo et “ødelagt” puslespil netop af samme grund, og i går aftes under TV kiggeri gik tankerne da til den forsvundne brik – måske det var en sag for Barnaby?

Men inden jeg gik så vidt med Barnaby – så kunne jeg jo kigge i æsken hvor puslespillet normalt ligger. OG hvad ser jeg !!! – Den manglende brik – som stadig lå inde i den medfølgende plastik pose, og som ikke var fulgt med ud, da jeg åbnede den!!

Yngste sønnen rystede kraftigt på hovedet af mig da jeg stak hovedet ind af døren til værelset, for at fortælle nyheden – han rullede vist også med øjnene.

Mon Hr. Mand også giver en reprimande? Noget vil han givetvis sige ha ha

 

den manglende brik

Brikken blev straks placeret hvor den hørte hjemme. Jeg var næsten færdig med puslespillet på dette tidspunkt – så derfor var det endnu mere ærgerligt at den var “væk”.

Nu er hele spillet fuldendt og fotograferet og vil komme til at ligge på puslespils siden.

 

Loading

Mr. Wiggins Whirligigs (puslespil)

by

Dette puslespil har været længe undervejs – da jeg har måttet pause det grundet at min Oscar rejste over regnbuebroen.

Nu er det færdigt og igen må jeg sige, hvor godt det er at “rode” med sådan noget – der er intet i verden som kan dæmpe dine tanker som et puslespil kan.

Dette er et af de større af slagsen – det måler 86,36×59,69 cm. Det er et MasterPieces 1000 brikker (EZ grip) tegnet af Bonnie White og hedder Mr. Wiggings Whirligigs

Puslespillet kan også ses under menupunktet “puslespil”

Loading

Der rodes med nyt puslespil

by

Denne gang er det et større projekt jeg er gået i gang med og som jeg må bygge op på en anden måde.

Det har 1000 brikker i stor format og det betyder at jeg har måttet tage min XL plade i brug for at få plads til det.

Det er et MasterPieces puzzle – motivet er tegnet af en af mine favoritter Bonnie White – og vi er igen tilbage i tiden i bedste folklore stil.

Det hedder “Den lille landsby”

Den lille landsby
den lille landsby

 

Loading

Beagle puslespil

by

Jeg fik oprindeligt dette puslespil i julegave – fik sorteret alle de mange brikker – 1000 styks – men kom aldrig videre – så tog Hr. mand over og puslede lidt i sin fritid og når lysten var der.

Det blev dog først i sommerferien han rigtig gik til den – da han skulle slappe af med noget

Og i går aftes var det så færdigt. Det har været en svær proces at lave det da disse farver/brikker ikke bare lige falder i hak.

Beagle hvalpe puslespil – 9 søde små spilopper.

 

Vi er jo til beagler her i huset – det kan man læse meget mere om på    http://www.beaglepack.dk/

Loading

1 4 5 6 7