admin

min rejse udi livets genvordigheder hånd i hånd med diabetes 2 og mine sønners autisme.

opdate på glucosamin

by

Den 2/10-14 skrev jeg dette indlæg: http://hoslykkegaard.dk/2014/10/glucosamin-start/

Nu er der gået knap 7 uger siden og i de 7 uger er der sket en masse godt.

Kort fortalt gik der faktisk ikke så mange uger – cirka 3 før jeg fik en fornemmelse af at noget var anderledes. Det er kommet sådan lidt i ryk og gradvist – at man pludselig bemærker at nu kan man det her.

Smerterne er taget markant af og i sær om morgenen kommer jeg meget hurtigere i gang. I forhold til tidligere er det nærmest let at komme ud af sengen, hvor jeg førhen skulle “folde” mig ud i små skridt. Alt det behøver jeg ikke mere – men står bare op og er nærmest i gang med det samme. Det svinger naturligvis lidt og nogle dage skal mit højre knæ lige strækkes en ekstra gang – men jeg er mere end tilfreds.

Efter at have gået mine ture om formiddagen – 3 ture på skift med beaglerne – plejer jeg at sidde lidt hen under middag, når de alligevel skal til at sove middags søvn. Også her oplever jeg at jeg kommer hurtigere i gang med at gå efter at have siddet stille nogen tid.

Mit ben skal ikke som hidtil strækkes ud – men jeg kan gå afsted med det samme.

Samme tendens viser sig i min ryg. Jeg har jo sammenfald i ryghvivlerne – og har haft nogle rigtig, rigtig slemme tilfælde med ryggen i de forgangne år – så meget at jeg ikke har kunnet gå eller bevæge mig. Her har jeg også oplevet at ryggen ikke længere er så stiv eller smerter om morgenen som den gjorde for bare 3-4 måneder siden.

Jeg har generelt fået mere varme i kroppen også i hænderne som ofte var plaget af meget stive “springfingre” – Jeg har stadig knas med venstre hånds ringfinger ind i mellem, og derfor sørger jeg også for at bruge mine hænder i blandt andet forskellige håndarbejder, ælte dej og den slags. Tror jeg vil lave mig nogle hacksacks som jeg kan gribe om og massere mine fingre med.

Alt i alt er jeg mere end tilfreds og jeg stopper ikke med at tage glucosamin igen – det ville være direkte dumt.

Jeg spiser hver dag 2 piller på hver 1000 mg. Pillerne indeholder også æble cider eddike.  Tager dem om aftenen da sådan noget ofte virker bedst når kroppen er i hvile.

PS. Jeg har ikke registeret noget særlig udsving i mit blodsukker – det kører som det plejer.

Hytte a la mande

by

Her i huset bor en søn som IKKE spiser risengrød eller ris a la mande og så bor der mig, som godt kan lide det, men ikke spiser det, da blodsukkeret går bananas.

Så risengrød eller a la mande hører ikke til vores jul og sådan har det været i mange år. Jule desserten har derfor været noget andet – mandel tærte m/cultura sovs eller tiramisu samt fromager af forskellig art. Mandelgaven har vi haft og den er der spillet om eller den er blevet gemt et sted i en dessert.

Nu har jeg så eksperimenteret med Hytte a la mande og i stedet for den meget kulhydrat rige ris er der brugt hytteost.

Dessertern er inspireret af et ugeblad – men opskriften har jeg selv tilpasset, så den passer til os.

Hytteost – cirka 500 gram

250 gram mascarpone (italiensk oste lign. produkt) Man bruger det også til Tiramisu

1-1½ dl pisket fløde – fløden må gerne være godt pisket men ikke så den bliver smør agtig.

Flormelis bruges som sødemiddel og her må man prøve sig frem – jeg brugte 4 spsk.

2 store tsk. vanilie – eller efter smag.

tilsæt også nogle hakkede mandler – 30-50 gram eller efter smag

Hytteosten røres sammen med mascarpone og der tilsættes flormelis, vanilie og mandler.

Den piskede fløde vende i og desserten stilles koldt, nogle timer.

Herefter er det så bare at nyde evt. med hakkede mandler, chokolade sovs, kirsebær, eller hvad man nu foretrækker.

Desserten blev rigtig god og noget både sønnen og jeg kunne bruge. Sønnen da det var uden ris og jeg havde en langt lettere fornemmelse og mere  styr på BS også i de kommende dage.

Hytte a la mande
Hytte a la mande

Verdens diabetes dag

by

I dag er det Diabetes dag verden over. Her i DK sættes der fokus på at finde alle de som har en ud opdaget diabetes type 2. Man regner med at 200.000 mennesker her til lands går rundt med en diabetes i anmarch eller i udbrud – DU kan være en af dem.
Tegn på diabetes er træthed, tørst, hud kløe, svamp i huden, syns forandringer, snurren i benene – bare for at nævne nogle stykker.
I dag kan man opsøge apotekter, sundheds centre eller diabetesforeningens lokal foreninger og tage en risiko test.
Vidste du at type 2 diabetes er arvelig – så du kan give det videre til dine børn, børnebørn osv.
Type 2 diabetes er ikke som mange tror – ens egen skyld fordi man har spist forkert. Jeg har selv sygdommen og har levet med den i i snart 18 år – Min mor havde det – min morfar havde det – min morfars far havde det – og mine drenge kan få det.
Når først man har sygdommen – slipper man ALDRIG af med den igen.

diabetesifamilien

Jeg har mistet min bror

by

Jeg har her til morgen fået meddelelse om at min ældste bror er gået bort. Hanvar lige fyldt 66 år og døde i søndags d. 2/11. De pårørende tæt på ham ved ikke præcis hvad han er død af – men han har levet et isoleret liv de seneste 2 år hvor han også har siddet i kørestol grundet koldbrand i det ene ben.

Selvom jeg ikke har haft kontakt til ham de seneste 10 år – han valgte os fra og der har været en del problematikker omkring ham og forholdet til min far, som jeg af gode grunde ikke kan komme ind på her.

Min far døde sidste år i oktober og arven efter ham er kun lige opgjort men ikke udbetalt endnu. Således nåede min bror ikke at få det.

Men så melder der sig nogle spørgsmål

Jeg er blevet bedt om at kontakte skifteretten vedr. boet efter min bror – hvilket jeg ikke helt forstår da jeg som sådan ikke er arveberettiget efter ham. Skifte retten leder efter mig da de ikke lige har kunnet finde mig – så derfor tager jeg selv kontakt til dem på mandag.

Spørgsmålet gik også på arven efter min far, som min bror jo skulle have – og i den forbindelse har jeg i dag kontaket den advokat som har været bobestyrer på min fars efterladte bo, for at høre ind til om processen nu forhales grundet at min bror er gået bort. Men det gør den ikke – den vil køre som den har gjort – det eneste der sker er at min brors arv så skal udbetales til den skifteret hvor han bo sag skal køre.

Jeg er naturligvis trist – i sær efter jeg har erfaret hvilken isoleret tilværelse han valgte de sidste år af sit liv  :(

 

 

skridt tællning

by

Jeg har længe villet finde ud af hvor mange skridt jeg cirka går på en dag. Motion er jo et must do projekt når man har diabetes. Det varierer naturligvis og efter tælling i dag ved jeg nu at jeg nogle gange er højere oppe – hvis jeg også går med en af beaglerne om eftermiddagen f.eks.

I dag har jeg således indtil nu (kl. 20:45) talt mine skridt – resten af aftenen er dømt foran flimmeren.

8.377 skridt er det blevet til i dag – meget godt gået når anbefalingerne siger vi skal gå 10.000 skridt pr dag. Hvis jeg som skrevet også går om eftermiddagen med en af beaglerne ville jeg komme op over de 10.000.

8.377 skridt i dag 4/11-14
8.377 skridt i dag 4/11-14

 

Man skal så passe lidt på – for sådan en dims der tæller skridt kan hurtigt blive vane dannende – så der går sport i det ;)

10 år siden

by

I dag er det 10 år siden ulykken i Seest skete. Det kan man læse om her: http://da.wikipedia.org/wiki/Fyrv%C3%A6rkeriulykken_i_Seest

Egentlig er det så ikke lige det mit indlæg handler om – men mere at den selvsamme dag for 10 år siden hvor Mathias blev opereret på Horsens sygehus. Her fik han opereret sin ene testikel på plads da den sad oppe i bughulen på ham. Dagen var som følge af det ret stresset – da vi dengang måtte leje en bil for at kunne komme frem og tilbage. Min far passede Simon og vores dalmatiner som vi havde dengang.

Både jeg og Mathias’ far var med ham og vi tilbragte en forfærdelig lang dag på sygehuset – indtil de sendte ham hjem lige efter aftens tid.

På vej hjem så vi en masse lysglimt på himlen og undrede os over hvad søren det var for noget? Vi kørte jo i sydlig retning mod Fredericia – så efterhånden som vi kom længere og længere derned ad blev de her lysglimt meget kraftigere.

Først da vi var hjemme og havde fået lagt Mathias til rette  – for han var ilde tilredt – fortalte min far hvad der var sket i Seest.

Okay indrømmet – alt det havde jeg slet ikke tanker for på det tidspunkt. Dagen havde været en prøvelse og Mathias havde jo været i narkose så han havde det alt andet end godt.

Først de følgende dage gik omfanget af ulykken i Seest op for mig.

Mathias’ operation i dag for 10 år siden blev også startskuddet til et sandt smertehelvede for ham. For det gik slet ikke fremad som de havde sagt det skulle og små 3 uger senere sprang de tråde der skulle holde testikelen på plads – da skolen igen, igen ikke gjorde som de havde fået besked på.

Mathias blev derfor sygemeldt indtil han i januar året efter fik fjernet testikeln på Fredericia sygehus. Dette skete ikke uden drama – for skolen truede med det ene så det andet, fordi jeg ikke ville sende ham i skole. I virkeligheden – kæmpede jeg en brav kamp for at de skulle udlevere undervisningsmaterialer, så jeg kunne undervise Mathias hjemme. Dette ville de ikke – selvom vi har en lov om det – grunden skal nok findes i at de ikke ville vise hvordan de i virkeligheden “underviste” Mathias – eller skulle jeg hellere sige – mangel på undervisning – men det er en helt anden historie  :;

1. november

by

Tænk det er allerede november måned. Tiden bare går derudad, og det er svært at følge med. Selvom man ind i mellem syntes tiden går langsom – så der kan man bare se.

Om små 29 dage er det 1. søndag i Advent og så er Julen for alvor over os.

I dag kom jeg da til at tænke på, at tiden nu er inde til at finde på gaver til familien – det er vist på tide, for pengene er der jo ikke ekstra af – selvom det jo kunne være meget rart. Udover det skal der planlægges lidt godt til ganen når Julen ankommer. Jeg gider ikke småkager og den slags – så der skal udtænkes andre ting, vi kan forsøde tilværelsen med.

Jeg skal også til at planlægge at jeg har foder nok til beaglerne til årsskiftet – så jeg ikke skal bestille nyt før vi er kommet ind i januar måned.

Planlægger lige nu også hvordan siden her skal klædes på til den kommende højtid.

happynovember

Strik

by

Jeg lærte at strikke da jeg var 5-6 år. Det var min mor som lærte mig det. Min mormor lærte mig at hækle. Både min mormor og min mor var dygtige til forskellige håndarbejder. De både strikkede, hæklede og broderede. Min mor syede også tøj – og i sær den ene fine kjole efter den anden til mig.

Min oldemor på min mors side boede sammen med min mormor i hendes hus – de sidste år hun levede. Hun strikkede også – alt muligt mellem himmel og jord, og jeg kan stadig huske når vi besøgte dem at hun sad i den dybe lænestol med sit strikketøj. Så kom jeg op på skødet af hende og så sang hun for mig  :D

Interessen for håndarbejde stammer derfor fra dem alle 3.

bedstemormedstrik

Jeg har strikket og hæklet rigtig meget op gennem mit liv – dog afbrudt af perioder – da jeg fik begge mine drenge og mens de var helt små. Overskuddet var der bare ikke.

Det har jeg så genfundet – men specielt tiden nu er min interesse stærkt tilbage og jeg har mange ideer til hvad jeg kunne tænke mig at lave. Jeg tror dog ikke jeg går i gang med større projekter – lige nu er det kun små ting som jeg føler jeg kan overskue og som jeg kan få færdig indenfor en overskuelig fremtid.

I dag sad jeg så med mit strikketøj og så kom jeg til at tænke over hvordan strik i det hele taget var opstået? Hvor langt tilbage skal vi i historien?

Ja jeg blev overrasket og det kan man læse om her: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/H%C3%A5ndarbejde/H%C3%A5ndarbejde_generelt/strikning

Spændende ikke  :;

en strømpe forhåbentlig

1 51 52 53 59