Her i huset bor en søn som IKKE spiser risengrød eller ris a la mande og så bor der mig, som godt kan lide det, men ikke spiser det, da blodsukkeret går bananas.

Så risengrød eller a la mande hører ikke til vores jul og sådan har det været i mange år. Jule desserten har derfor været noget andet – mandel tærte m/cultura sovs eller tiramisu samt fromager af forskellig art. Mandelgaven har vi haft og den er der spillet om eller den er blevet gemt et sted i en dessert.

Nu har jeg så eksperimenteret med Hytte a la mande og i stedet for den meget kulhydrat rige ris er der brugt hytteost.

Dessertern er inspireret af et ugeblad – men opskriften har jeg selv tilpasset, så den passer til os.

Hytteost – cirka 500 gram

250 gram mascarpone (italiensk oste lign. produkt) Man bruger det også til Tiramisu

1-1½ dl pisket fløde – fløden må gerne være godt pisket men ikke så den bliver smør agtig.

Flormelis bruges som sødemiddel og her må man prøve sig frem – jeg brugte 4 spsk.

2 store tsk. vanilie – eller efter smag.

tilsæt også nogle hakkede mandler – 30-50 gram eller efter smag

Hytteosten røres sammen med mascarpone og der tilsættes flormelis, vanilie og mandler.

Den piskede fløde vende i og desserten stilles koldt, nogle timer.

Herefter er det så bare at nyde evt. med hakkede mandler, chokolade sovs, kirsebær, eller hvad man nu foretrækker.

Desserten blev rigtig god og noget både sønnen og jeg kunne bruge. Sønnen da det var uden ris og jeg havde en langt lettere fornemmelse og mere  styr på BS også i de kommende dage.

Hytte a la mande
Hytte a la mande

Loading