Historien om et knæ

Som barn blev jeg opereret for hofteskred. Det er simpelt fortalt – når lårbenet ikke udvikler sig rigtig – så vil det når man vokser for hurtigt skride ud af hofteskålen. Dengang for 48 år siden lå man længe på sygehus – jeg fik ind i mellem lov at komme hjem og ligge – for man havde gips på fra brystkassen og ned. Denne type gips blev efter flere måneder skiftet ud med en lettere en af slagsen – stadig fra brystkassen – men så kun til knæet i den side der var dårlig – og det måtte man gå med – 5 lange måneder tog det før jeg fik al gips af og nu skulle til at finde mig selv igen – alt i alt tog det hele op til 1 år – og men har jeg jo haft hele livet derfra.

Midt i 80’erne skete det at jeg kom til skade med mit fodled og efter lang tids halten omkring – samt div. læge undersøgelser – måtte jeg bare lære at leve med en dårlig ankel. Det blev selvsagt værre og værre som tiden gik og så fandt man ud af at anklen havde været brækket og nu var groet forkert sammen. Jeg blev fra den ene dg til den anden indlagt – opereret – hvor man brækkede knoglen op og satte den sammen stykke for stykke. Hele herligheden blev syet sammen med stålwire og fodleddet gjort stift.

Jeg havde nu to skader – hvor hoften jo var sat i en bestemt position – gjort stiv da jeg ikke måtte rotere med benet – og nu også et stift fodled.

Det kunne jo kun gå galt – for disse påvirkninger har nu ødelagt mit højre knæ – som er meget deformt – desuden har jeg slid gigt i det. Jeg har til nu takket nej til et nyt knæ – syntes faktisk jeg har været rigeligt igennem – om det kommer til at gå fremover vides ikke. Jeg kan gå, løbe og det er fint. Visse beklædningsgenstande som at tage strømper og sko på er vanskelig da jeg jo ikke kan bøje i benet og derfor må tyde til hjælpemidler – sådan har det altid været – hele mit liv – så det er ikke noget jeg tænker så meget over.

Men tidens gang viser sit tydelige ansigt nu –

Det højre deforme knæ
Det højre deforme knæ
venstre "normal" knæ
venstre “normal” knæ

Når jeg skriver “normal” er det fordi mit venstre ben er på overarbejde hele tiden – det er det som bærer mig rundt – når jeg aflaster det dårlige højre – med andre ord er det underligt jeg i det hele taget kan gå  :;  – men det kan jeg – går hver dag mindst 3 ture med beaglerne og dertil kommer alt det andet.

Loading