admin

Natten til i dag har bare ikke være nådig mod mig. Jeg har hostet i et væk fra jeg gik i seng og stort set hele natten – kun afbrudt af enkle blund ind i mellem for så at vågne med hvæsene lyd fordi jeg ikke kunne trække vejret. Min stakkels husbond har heller ikke kunnet få ro for mig  🙁  – og i det hele taget har jeg “underholdt” hele huset.

Beaglerne har lidt omgangs syge i øjeblikket og i nat var det Charlie der var urolig og måtte i haven nogle gange – så alt i alt ikke en nat der går over i historien.

I dag går det bedre selvom jeg er træt med træt på – så dagen er tilbragt i min otium stol som jeg kan vippe tilbage og slappe lidt af ind i mellem.

Appetitten er på vej tilbage – feberen er væk da antibiotikaen nu gør sin virkning. Med det kommer jo også bivirkningerne – så i dag kan jeg sige at svimmelhed er noget af det samt lidt løs mave. Håber ikke det bliver værre så går det vel også.

I næste uge vender manden tilbage på arbejde og Mathias skal i skole igen – dog kun mandag og tirsdag da lærerne skal på noget fælles tur og undervisningen er derfor lukket resten af ugen.

Så Simon hænger på beaglerne da jeg ikke vil være rask nok til at kunne gå med dem – vi må se at få et samarbejde så godt som muligt og så må jeg hvile det jeg kan ind i mellem.

Betændelsen sidder i bronkierne og var trukket ud i lungerne – men det er heldigvis på retur nu.

—————-

Meget a pro det – så er det lige i dag 2 år siden jeg mistede min far – officielt døde han af – ja lungebetændelse. Men min far var en meget svækket og syg mand som ingen kræfter havde at kæmpe med. Jeg tænker rigtig meget på ham i disse dage – efter planen ville jeg have været på kirkegården i dag – men sådan kunne det desværre ikke blive – så det må lige udskydes en uges tid.

Igen i går aftes blev jeg “ramt” af sene problemer i min venstre hånd og arm. Ringfingeren var i forvejen dårlig – forstået sådan at jeg ikke kunne strække den ud. Når man berørte et bestemt punkt ved vedhæftningen af senerne i håndfladen hørtes en høj klik lyd hvilket indikerer at fingeren er i spring position – altså “sidder fast” fordi senen går i mod.

Jeg vidste jeg risikerede forværring da jeg i går eftermiddags fik hæklet en lap sammen – og ganske rigtig – var den hel gal i går aftes – denne gang gik smerten op til et bestemt punkt omkring kravebenet.

Heldigvis kunne jeg sidde og se TV og så ellers bare skumle over mig selv  😡

Til morgen var fingeren stadig låst fast – men det var blevet meget bedre.

Senere på formiddagen gik jeg med Oscar – som følge af den venstre hånd som jeg af gode grunde måtte skåne – kunne jeg kun gå med ham i højre hånden. Så skete jo det, som der så ofte gør – at vi mødte en hund som Oscar ikke bryder sig om. Her måtte jeg opbyde alle mine kræfter for at “snakke” Oscar til rette mens jeg styrede ham udenom den der hund.

Højre hånden og arm fungerer fint nu – men.

Så slog tanken jo ned i mig – at hvad nu hvis højre hånden svigtede mig? Og Oscar slap ud af hånden på mig? Den scene kan jo nok tydelig ses ikke?

Det må bare ikke ske – mine beagler betyder mere end noget andet  – også mit håndarbejde  :;  – derom skal ikke herske nogen tvivl  😎

Indrømmet – jeg var i ondt lune da jeg kom hjem efter den tur – skræk scenerne kørte i pendul fart i hovedet på mig – men mest af alt er jeg naturligvis vred på mig selv. Det er KUN mig der kan ændre det her – for det går ud over hele familien når mine hænder “svigter” mig – og det er det ikke længere værd.

Problemet med mine hænder er netop opstået som følge af, at jeg begyndte at hælke sådan for alvor omkring års skiftet. Mine håndled er svage i forvejen da jeg har været ramt af gentagne senehindebetændelser tidligere – jeg vidste jeg dannede gigt knuder i mine fingre – men, men – ja man skal jo altid lige prøve – og jeg må sige jeg har lært lektien nu – derfor kan jeg KUN være vred på mig selv.

Behøver jeg at sige – at jeg har den største lyst til at pakke alt mit garn mv. ned i affalds sække og sætte det hele ned i kælderen – jeg orker simpel hen ikke synet af det lige nu. Desværre står det netop så jeg ikke kan undgå det – men jeg føler faktisk kun vrede nu – når jeg kigger på det.

I dag har jeg også slettet alle de håndarbejds sider jeg fik notifikationer fra på facebook – for jeg vil ikke se eller høre mere om sådan noget lige nu.

Nu er jeg i gang med at planlægge hvordan jeg kan skåne mine hænder yderligere for det vil tage lang tid at komme mig – men jeg vil simpel hen ikke stå i sådan en situation at mine svigtende hænder kan gå ud over andre – som eksemplet med Oscar her til formiddag – det vil jeg ikke udsætte mine beagler for – eller min familie.