Sagernes gang

Den 15. december sidste år skrev jeg her på bloggen et indlæg omhandlende blandt andet et møde med den bobestyrer som havde fået min afdøde brors bo udleveret – samt at der forud var gået nogle hændelser som havde gjort mig vred.

Der er nu passeret over 1-1½ måneds tid siden da og sagerne går deres gang. Det har siden hen vist sig at min bror gennem det meste af den tid han arbejdede og det var stort set hele hans voksne liv – havde indbetalt penge til pension og oprettet en livsforsikring. Den seneste tids oplevelser er at disse penge i følge loven skal udbetales til de som arver udenom det samlede bo – og det kan meget vel vise sig at være en del penge det handler om. Jeg har derfor været over kirkekontoret og hentet døds og begravelses attester på begge mine forældre – samt min afdøde brors fødsels og dåbs attest – dertil skal jeg også bruge min egen – da dette indgår som dokumentation på at jeg er den jeg er.

Ydermere er min brors hus solgt pr. 15. januar og sagen er ved at blive gjort op så Skat og Skifteret kan godkende regnskabet.

Roen er således ved at sænke sig på det område – og jeg afventer nu hvor stort et beløb jeg arver efter min bror. Uanset størrelsen har jeg allerede lagt planer for, hvad der skal ske på det område og deri indgår også arven efter min far. Og NEJ pengene skal ikke bruges til tant og fjas eller ferier – men tænkes ind i et langstrakt forløb. I det daglige mangler jeg ingenting og det er rart at tænke den tanke, at lige netop de penge kan bruges på fremtiden der kommer.

Så er jeg kommet til det der udløste min vrede hin december dag 2014. Jo jeg fandt min brors dødsannonce på nettet og her har man – det vil sige – min brors eks kone – undladt at give en besked til mig om hvor, hvordan og hvornår han skulle bisættes – JA jeg blev meget VRED 👿  – Jeg har siden hen fundet hende via facebook og kraftig overvejet at sende hende en besked – men kors jeg ved også godt at det kan gøre tingene værre – men jeg syntes det var en svinestreg uden lige at foretage hen over hovedet på mig. Hun vidste godt – at hele sagen ville komme tilbage til mig – for hun havde jo sørget for at min bror ikke have kontakt med deres fælles barn – samt at han blev bortadopteret således at min bror mistede sit faderskab.

Jeg ved hvor han er blevet gravsat og det kan ikke udelukkes at jeg opsøger det sted – i hvert fald for at afslutte det her på min egen facon. Jeg havde ikke meget kontakt med min bror i de senere år – men den der skæbne han led – det fortjente han ikke – Ære være dit minde!

roedt_hjerte

 

En ny penkanyle

I dag har jeg modtaget den nye penkanyle som min kommune nu vil bevillige. Jeg formoder det samme vil gøre sig gældende for alle andre insulinkrævende diabetikere her i kommunen – at de nu kan se et skifte i møde.

Jeg var vred da jeg skrev mit forrige skriv – nok mest fordi jeg da ikke kunne overskue et skift og mest fordi jeg har haft en masse problemer med de andre penkanyle typer jeg har prøvet. Man vil jo gerne gøre det nådigt for en selv og selvom jeg “kun” skal stikke mig 2 gange om dagen så er det altså 56 gange på en måned og det dag ud og ind. Lårene skal jo kunne følge med og det kan jo næsten kun få den følge at man får ømme stiksteder, buler og generel irritation som tiden går.

Jeg var dog frisk på at prøve den nye penkanyle og efter at have søgt rundt på nettet lykkedes det mig at finde en god information om kanylen. Min største angst var nemlig om den skulle vise sig ikke at være silikone behandlet – for så kan jeg slet ikke anvende den, da jeg er nikkelallergiker i stor stil. Man skal heller ikke klippe mig med en saks der ikke er titanium belagt – så det er slemt.

Men den angst kunne jeg glemme da jeg fandt info om kanylen – for den er heldigvis silikone belagt. Den er lidt tykkere end den jeg hidtil har anvendt – 0,25 hvor den “gamle” er 0,23.

Den nye penkanyle
Den nye penkanyle

Og så var jeg klar. Og – det gik faktisk rigtig godt. Nu har jeg jo kun prøvet den 1 gang – men jeg mærkede ingen forskel i forhold til den “gamle”. Der var samme monterings fremgangs måde og hætten samt beskyttelse delen fungerede uden problemer – ligeså at afmontere kanylen igen. Så den næste tid vil jeg bruge den nye – til jeg har dannet mig et indtryk af den – men til nu har det ikke været et dårligt bekendtskab. Jeg må da sige jeg er lettet og håber det vil forsætte.

 

Så har kommunens spareplan ramt

Med henvisning til mit forrige skriv om socialministerens lovforslag om at man kun kan få bevilliget xx antal remedier samt ikke mindst bestemte slags – som teststrimler og pen kanyler og hvor man kan risikere ikke at kunne få dem man er vant til at bruge og som fungerer for en – så kan jeg nu sige at det da allerede har ramt mig 😡  Og det endda uden ny lov :;

I går bestilte jeg nemlig test strimler og penkanyler hjem. Jeg har det sådan at selvom jeg pt. ikke mangler penkanyler, så bestiller jeg alligevel, så jeg ikke skal genbestille for hurtigt efter hinanden. Det var mest test strimlerne jeg kommer til at mangle indenfor en overskuelig fremtid.

Kommunen sendte et brev til min E boks midt i november – at man havde opsagt aftalen med den nuværende leverandør for at starte nyt samarbejde op med en anden pr. 1. december. Allerede der tænkte jeg mit  :;

I går bestilte jeg så de ovenfor nævnte ting – og i dag kom der besked fra leverandøren at jeg ikke kunne få de bestilte penkanyler – da disse ikke længere blev bevilliget af min kommune.

Nå så det gjorde de ikke  😈

Problemet her er at – jeg af mine diabetes hjælpere – herunder læge og ambulatorie – har lært at bruge en bestemt penkanyle – og den er altså bare den eneste der virker for mig – længere er den ligesom ikke. Men nu har vi så kommunen som ikke længere kan/vil bevillige lige den penkanyle – hvilket jeg undrer mig såre over – da den faktisk ikke er dyrere end den jeg har fået tilbudt i stedet. Filmen knækker ganske enkelt for mig her og jeg finder det særdeles latterligt at det lige er den – som en stor del af landets diabetikere faktisk anvender. Dels fordi den bare er så god at stikke med – blød og meget nem at have med at gøre.

Jeg fik så tilbudt en anden type – faktisk 2 – som jeg ikke kender. Jeg har prøvet flere andre typer penkanyler – men til nu har intet slået den jeg bruger og som jeg fik da jeg skulle “i lære” som min egen insulin tager.

Hmm – Heldigvis har jeg en del lager af den gode penkanyle – men har dog alligevel takket ja til at prøve den ene slags jeg fik tilbudt – bare en æske – kan jeg ikke bruge dem – ja så går jagten ind på at købe dem jeg hidtil har anvendt for egen regning – og jeg går allerede nu i gang med at lede efter dem til en fornuftig pris.

Jeg vil nemlig ikke have mit liv forringet fordi kommunen skal bestemme hvad jeg skal anvende – den går bare ikke – NO WAY

I andre diabetikere derude kan godt belave jer på at det her bliver noget som vil brede sig – og jeg er også sikker på at den der forbaskede lov som socialministeren nu fremsætter forslag om – nok skal gå igennem.

Man kan så sandelig sige – at ens sygdom er blevet helt dit eget problem og det kræver en stærk psyke – jeg frygter godt nok at det her kan få fatale konsekvenser for mange 😥

Ny lov truer diabetikerne

Har man som jeg insulinkrævende diabetes er der en ny lov på trapperne. Som en masse andre har jeg også bevilling på at jeg kan få teststrimler, penkanyler og lign. gratis som kommunen betaler. Sådan har det været i alle de år jeg har fået insulin og det er siden 2008.

Men nu kan det være slut – da socialministeren rasler med sablen – kort sagt handler det vel igen om at sparekniven skal svinges og igen at der skal spares det forkerte sted.

Læs med her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/manus-nye-lov-truer-320000-danske-diabetikere/5402516

Kort fortalt betyder det at man kun har få valgmuligheder – hvis man f.eks. bruger en bestemt type penkanyle – kan det være man er nød til at skifte til en som er dårligere at bruge. Det samme gælder teststrimler – hvor man stadig selv skal afholde udgifterne til apparatet – og som man måske kan være nødsaget til at skifte ud til et andet, fordi man ikke længere kan få bevilliget de teststrimler man hidtil har brugt.

Ja jeg ved ikke lige hvad jeg skal tænke – men jeg frygter at rigtig mange ikke længere vil være i stand til at følge ordentligt op på deres sygdom – enten fordi de ikke kan bruge den type nål de kan få bevilliget eller fordi de skal ud og investere i et nyt blodsukker apparat. Det er en rigtig trist nyhed for alle landets insulin krævende diabetikere – og hvad med børnene – det er da rigtig slemt for dem  😯

Sårbare dage

Den 13. januar blev jeg ringet op af den advokat der har min afdøde brors bo.

Jeg skulle fremskaffe min mors døds og begravelses attest!! var beskeden. Denne skulle bruges da der i boet efter min bror er nogle penge som kan udbetales udenom boet og da jeg arver den største del skulle den attest indgå som en slags dokumentation.

Jamen – jøsses altså. Nå efter at have tænkt 40 år tilbage i tiden (jeg havde intet med min mors bisættelse at gøre dengang) fik jeg ringet til det kirkekontor jeg formodede det handlede om. Her var beskeden at jeg skulle ringe til et andet, da alt nu er flyttet til dette pågældende kirkekontor.

Så som sagt så gjort – jeg ringede og fik forklaret hvad det hele drejede sig om. Men nu skulle vi jo 40 år tilbage i tiden – så det betød at kordegen skulle ind i kirkebøgerne – så der ville gå en dags tid.

Dagen efter ringede de tilbage at attesten nu lå klar så jeg var ovre forbi om eftermiddagen og hente den.

Behøver jeg at sige – at da jeg så min mors navne – fødselsdag – døds dag – ja alt – da brød jeg lige sammen. Det er fandme hårdt og jeg kan godt mærke jeg IKKE er kommet mig over det. Jeg tror ikke jeg har savnet hende mere end lige der,

Da jeg kom tilbage tog min mand et billede af attesten og så fik jeg den sendt afsted til advokaten pr. mail. Så var det ovre og jeg kunne ligge attesten væk, sammen med de papirer der er efter min far.

Dagen efter var jeg afklaret igen – det var lige en hurdle jeg skulle over – men tankerne kører ret meget i hovedet må jeg sige.

Så kom der svar tilbage – at nu ville han have min fars attest  :-S  Han havde lige sagt to dage forinden at den skulle jeg ikke spekulere i, da han mente han havde det han skulle bruge på min far. Men nu ville han pinedød også have min fars attest.

I stedet for at blive ked af det – blev jeg nu gal  !! Kunne han dog ikke have bedt om den også da han bad mig skaffe min mors ?  😡

Nå så jeg kendte jo vejen – og tog fat i kordegnen igen.

Så i dag skal jeg hente min fars attest – og så sender jeg den med det samme til advokaten. Det vil jeg ikke have min weekend ødelagt på at spekulere over – at jeg skal sende den søndag aften f.eks.

Men – nu har jeg så både min mor og fars død og begravelses attester for det tilfældes skyld at der skulle blive en anden gang.

Min bror hus er i øvrigt solgt  pr. 15. januar er det overgået til de nye ejere – så sagen vil snart finde sin afslutning  :>

En storm i et glas vand

 

Indlægget er opdateret/redigeret kl. 19:30 grundet nye oplysninger.

Jeg er en loyal royalist og følger med i det danske Kongehus og sådan har det i grunden altid været, da det også var noget mine forældre gjorde.

I weekenden havde vi besøg af to kraftige storme – Dagmar og Egon. Det var nogle heftige dage og holdt os inde meget af tiden. Som altid stormsikrede vi huset og så var det jo bare at håbe på at tagstenene blev hvor de skulle og at buske og træer i haven – samt ikke mindst hegnet rundt om det hele holdt stand.

Vi rendte med andre ord mellem vindstødene for vi har jo 3 beagler som skulle på gaden – og det kom de også, bare i  kortere interval end normalt. Beaglerne var vist godt tilfredse med ikke at skulle være for meget ude – så de hyggede sig inde og holdt skarpt øje med stormenes gang fra vinduet i stuen.

Nå – men tilbage til Kongehuset og Kronprinsens færd over Storebæltsbroen, som åbenbart er blevet en torn i øjet på Gud og Hvermand. Hvorfor det lige skal blæses op i de dimissioner er mig en gåde for havde det været mig eller en hvilken som helst anden, så var der ikke blevet skrevet en dyt om det. Men nu handlede det om landet kommende Regent – så var snakken straks en anden – hmm

I farten glemte de her øjenvidner at samme Kronprins også skulle forcere Lillebæltsbroen for at kunne komme frem og tilbage til Herning på job – for den var da også lukket i perioder, samt at der også skete et trafik uheld på broen. Det ved jeg jo da jeg bor i området. Men det fik ikke nogen konsekvenser ? – næh nej – for Lillebæltsbroen skal man jo ikke betale for at komme over 😉

 

Faktisk syntes jeg det er en sej Kronprins vi har og oveni købet en pligtopfyldende en af slagsen – for hvem ville dog trodse vejr og vind for at tage på nogle timers job i sådan et vejr? Nej vel – det ville ingen af os 😉

Derfor har jeg lidt svært ved at forstå hvorfor beslutningen blev taget – for det er altså med fare for liv og lemmer når man hænger så højt oppe på sådan en bro. Nogen har sagt Kronprinsen selv besluttede det – så var det PET der besluttede det. Og jeg ville mene det bare ikke hænger sådan sammen – for hvorfor skulle Kronprinsens livvagter risikere hans liv?

Men nu viser det sig så at de rigtige brikker er faldet på plads – at det faktisk VAR politiet der gav tilladelsen til at Kronprinsen med følge kunne passere Storebælt – det er DR kommet i besiddelse af, da de har fået indsigt i papirerne.

Læs her: http://www.bt.dk/danmark/nye-oplysninger-politiet-gav-selv-kronprinsen-lov-til-at-krydse-lukket-storebaelts

Jeg har derfor slettet Julius’ tegning som jeg først postede, da denne ikke har nogen relevans mere.

Tilbage er at sige at politiet må give en undskyldning til Kronprinsen og Kongehuset – samt PET for at have vildledt – håber der kommer til at rulle hoveder nu 🙂

PS: Vi overlevede både Dagmar og Egon uden tab af noget – andet end en masse små grene fra birketræet – og det er vi jo rigtig glade for.

Jeg har fået mit garn

I går ankom mit nye garn og jeg er nu så småt gået i gang. Planen er at strikke “lapper” i forskellige mønstre så det giver farvespil til tæppet – som jeg selv bestemmer størrelsen på. Det er heldigvis et projekt som kan tages i etaper og tage den tid det nu engang tager.

Jeg gider nemlig ikke at have gang i store projekter som jeg på forhånd ved jeg vil gå dø i på et tidspunkt, og så ligger det bare der og ligger, hvilket jo er spild i den sidste ende.

Planen er da også at lave andet end lige at strikke “lapper” for man jo sagtens have gang i flere ting.

Eneste irriterende ting er at jeg ikke kan bruge de strikkepinde jeg havde i forvejen. Dels vil mine gigtfingre ikke rigtigt og dels glider garnet af pommeren til på dem jeg har. Jeg har brug for at mine hænder ikke kramper til og at maskerne glider ordentligt på pindene for det er noget rigtig lækkert garn jeg har købt mig til. Drops Lima – et virkelig dejlig uld garn at arbejde med – og ikke mindst røre ved. Jeg har derfor bestilt Ibenholt og Rosentræ domino pinde hjem så jeg har en ordentlig strikkepind at arbejde med. Håber de kommer i morgen.

Lima garnet
Lima garnet

Jeg fik ikke den sidste farve med på billedet – men det er den her:

natur farve
natur farve

Jeg er startet op med den grå/blå  på  pinde 4 og bare strikket ret frem og tilbage.

Senere skulle jeg gerne kunne fremvise mine “lapper” efterhånden som arbejdet skrider fremad.

Lima garn