admin

min rejse udi livets genvordigheder hånd i hånd med diabetes 2 og mine sønners autisme.

Spændingen udløses snart

by

Jeg har som tidligere skrevet været på Kolding sygehus i dag til undersøgelser hos en meget sød reumatolog.

Vi fik en god lang snak og jeg forsøgte så godt som muligt at forklare hvordan det hele hang sammen med de lidelser jeg har i mine fingre, hænder, arme, albuer og skuldre.

Jeg havde (selvfølgelig) ikke det helt store synlige udbrud – som jeg havde i sidste uge og som gjorde min hverdag til et helvede at komme igennem. Men – selvom der ikke var det, så kunne hun sagtens mærke og føle at der var knas derinde i leddene. Udover det vidste blodprøverne som jeg fik taget for 14 dage siden at mit immun forsvar kæmper mod noget.

Tanken om leddegigt blev vakt hos lægen – da det gennem min historie og det let forhøjede blodprøve tal, kunne være en form for leddegigt. Der findes åbenbart flere typer – hvilket jeg ikke lige nu her kan kloge mig ind på. De spørgsmål må blafre i vinden.

Der skal dog nye røntgen billeder til og viser de noget – skal jeg møde ind til mere snak og undersøgelse.

Viser billederne ingenting – så så blafre spørgsmålene endnu mere i vinden. Men årsagen skal så nok findes medicinsk – da det så berører min diabetes og måske endnu mere min overgangs alder – dette har jeg også været ind på i et tidligere skriv. Viser det sig at det “kun” er det – så får jeg en anden opgave foran mig – som jeg heller ikke lige kan kloge mig på her.

Jeg indrømmer at mit blodsukker tal er forhøjet – det kan der være flere grunde til – blandt andet at jeg af og til får de her infektioner i kroppen – som jeg skrev før angriber mit immun forsvar.

 

Jeg drager således til Kolding igen i næste uge – onsdag d. 30/1 og får taget billeder af mine hænder og fødder – derefter må vi se hvad det kommer op med.

 

Uanset, hvad der er sandhed i det her – så er jeg holdt op med at tænke så forfærdelig meget på det. Min tilstand lever sit eget liv, kommer og går og jeg er begyndt at vænne mig til at det gør ondt et eller andet sted. Det er naturligvis ikke så godt – men når jeg får de her tilfælde så lukker kroppen ligesom ned og jeg bliver mere træt og omtåget – og gider generelt ikke ret meget. På de gode dage har jeg masser af energi og får noget fra hånden.

Alt hvad der hedder – fibromyalgi – carpel tunnel syndrom – samt ikke mindst slidgigt er udelukket ud fra de symptomer jeg har.

 

Et nyt job

by

Hr. Mand har fået nyt job!

Han er nu i fuld gang med at afslutte det nuværende. Der bliver ryddet op i skabe og skuffer, for hvad der skal ud og hvad der kan genbruges.

10 år fik han (næsten)  i det job han endnu har, for 1. februar er 10 års dagen – men her begynder han i det nye job. Sidste arbejdsdag i det gamle job bliver torsdag 31. januar – ny job start 1. februar – så er det weekend og han kan lige sunde sig lidt.

Med andre ord er der under 14 dage til ny start.

I dag underskrev han kontrakten på det nye job.

Der bliver nye udfordringer at gå i gang med, men stadig i IT branchen  – så det bliver temmelig sikkert en træt mand den første tid – men sådan må det så være. Der bliver ingen løn nedgang, hvilket jo er det bedste. Han forbliver med at arbejde i Kolding – blot få kilometer fra den gamle arbejdsplads.

Jeg vil vædde på

by

at de ikke finder noget som helst ;)

Jeg er nemlig indkaldt til Kolding hos reumatolog d. 25/1

Jeg modtog brev ret sent – nemlig for kun 3 dage siden og i det kunne jeg læse, at den røntgen jeg skulle have lavet d. 3. faktisk havde med det at gøre. Det kunne jeg jo ikke vide, så den aflyste jeg allerede d. 21/12 sidste år – så brevet fra Kolding har været længe under vejs.

Jeg er dog troppet op og fået taget blodprøver. Fik i hast arrangeret at Hr. Mand kunne arbejde hjemme i går (fredag) så jeg lige kunne smutte op og få det gjort. Det skulle gøres ca. 14 dage før – så det passede jo så med tiden denne gang.

Som altid gik det ikke særlig godt. Det er bare generelt svært at tage blodprøver på mig – da der måtte flere forsøg til.

Heldigvis kunne jeg holde fokus på uret på væggen, som havde en sekundviser der kørte rundt, så den fastholdt mig. Ellers er jeg jo sådan anlagt at jeg skrider fra arenaen når sådanne ting bliver for meget.

I dag ser det heller ikke særlig pænt ud og jeg hader når mine vener udsættes for sådan noget.

 

 

Ellers er jeg generelt cool over det hele – for jeg vil vædde på at de IKKE FINDER UD AF NOGET!

 

Jeg har så småt indstillet mig på at jeg bare må leve med mine hænder/fingre/ og arme sådan som det er. Udover det må jeg koncentrere mig om at det ikke forværres så hurtig.

Jeg er dog spændt på at tale med reumatologen – men forventer som skrevet ikke noget.

Mine gule vinter måneder

by

 

Jeg er gået i gang med endnu et hold cafe gardiner. Da de er beregnet til omkring Påske tid – har jeg denne gang valgt en solskins gul farve.

Gule farver leder jo automatisk tankerne hen på forår – samt ikke mindst Påske. Da Påsken i år falder sent – vil jeg tro jeg har en rimelig chance for at kunne nå en del.

Gul er en farve jeg bliver og er,  rigtig glad i låget over – men sådan har jeg det generelt med de lyse farver. Og da det stadig bliver tidligt mørkt og ofte også er gråt i vejret i løbet af dagen, er det da bare med at få fyldt på af de der glade farver.

Samtidig må jeg sige at jeg er rigtig glad for det her cafe gardin projekt jeg har kastet mig over. Dels fordi det er noget der er til at komme igennem – og dels fordi jeg ikke skal sidde med en masse garn og dermed et tungt arbejde mellem hænderne. Jeg kan løbende tælle “lapperne” hurtig igennem – så der kun er xx antal tilbage. Udover det kan jeg styre det hvis mine hænder er ved at stå af, så jeg kan ligge pauser ind. Nogle gange er det nødvendigt at tage 2-3 dages pause til mine hænder og arme er klar igen.

Jeg hækler denne gang i mayflower 8/4.

 

 

Nye farver

by

I forgårs fik jeg den sidste lap hæklet færdig til mine blå cafe gardiner. I går hæklede jeg dem sammen så de nu danner hver et fag til hver side af vinduerne.

Det første hold havde jeg liggende klar og jeg var jo usikker på hvor langt jeg ville nå med dem til vindue nr. 2. Derfor er jeg stolt af mig selv, for jeg har nået endnu et mål. I det hele taget kan jeg mærke det gør mig godt med de her mindre projekter og at jeg sætter en nogenlunde tidsramme, for det giver blod på tanden, når så målet er nået  :D

 

I dag kom gardinerne op i vinduerne  :D   :D

 

 

Gardinerne er denne gang hæklet af COOP’s almindelige 8/4 bomulds garn. Det er rigtig dejligt at arbejde med.

De julerøde blev hæklet i mayflower bomuldsgarn 8/4 – men desværre finder jeg ofte knuder og andet i garnet hvilket er virkelig træls – da man så skal klippe dem væk og hækle sammen med ny tråd. Jeg har endnu til gode at finde knuder mv. i COOP’s garn – men måske har jeg bare været heldig?

Nu går jeg i gang med et nyt hold og håber de er klar til Påske!

 

Årsskiftet 2018/2019

by

Vores Nytårsaften er forløbet som den plejer – uden det helt store.

Vi har jo to bange beagler at tage hensyn til – og ved Gud jeg ville ønske fyrværkeri loven snart får samme karakter som den har i vores norske naboland. Her er raketter med styrepind forbudt og i det hele taget er loven ret stram deroppe.

Jeg vil ikke gå i detaljer her – det kan der læses om på beaglepack.dk

Vi er som skrevet kommet igennem og er lettet over at det hele er overstået.

Vi hyggede så godt vi kunne – med god mad (krondyr steaks) et par glas vin og en is dessert fra Hansens is.

Kl. 01:45 gik vi i seng så jeg kunne komme op i ordentlig tid og få mine sædvanlige gøremål fra hånden.

 

I dag tager Simon hjem til sig selv – og i morgen er det arbejds dag for Hr. Mand igen – udover det skal han til job samtale om eftermiddagen – det bliver rigtig spændende!!

 

Året 2018

by

Og hvad nåede vi så?

Hmm – året 2018 har ikke været det mest vellykkede år her hos os. Der har været en del udfordringer som skulle takles – men mest af alt har det været et sorgens år for mig personligt.

I januar brækkede Hr. Mand sit højre kraveben – og det var en slemt brud, som gjorde at han måtte opereres og have sat en såkaldt HOOK ind. Bruddet var nemlig meget yderlig og tæt på skulderbenet – så derfor var der ingen vej udenom. Selve hooken (krogen) skulle fjernes igen på et senere tidspunkt – hvilket igen betød nye udfordringer.

I det hele taget kom det brud til at fylde det meste af året – og først efter at hooken (krogen) kom ud – begyndte det at gå fremad. Det skete selvfølgelig på min fødselsdag – og jeg blev rund i år – så ingen fødselsdag til mig – men en mand i narkose og efterfølgende behøvede han pleje herhjemme igen. Jeg kan afsløre at han har det godt nu og at armen fungerer – om ikke perfekt, så – så godt som det kan blive. Heldigvis har han ikke et tungt arbejde – han er jo computer mand.

 

Det værste for mig var dog at jeg mistede min elskede beagle Charlie. Han døde meget pludseligt d. 8. marts om aftenen omkring 21:15 tiden. Vi var på vej til dyrlægen med ham – da han døde i bilen på vej derover. Charlie havde en kræft knude i venstre side som vi løbene holdt øje med i samråd med dyrlægen. Jeg vidste at han på et eller andet tidspunkt skulle dø – bare ikke at det ville ske på den her forfærdelige måde – for hvor er man da magtesløs. Når det nu skulle være, er jeg naturligvis glad for at det gik så stærkt for ham – at han ikke skulle lide så meget. Det er en trøst i dag. Jeg har stadig hans urne stående på mit skrivebord – og jeg tænker den bliver der – alt andet ville være mærkelig – jeg ved godt at det også betyder at jeg IKKE er klar til at slippe ham endnu.

Charlies pludselige død – gjorde jo at der blev uro i rækkerne blandt de andre to beagler – Oscar og Darwin – for mere end nogensinde kunne vi se at Charlie var leader of the pack – og her måtte jeg lige bryde isen og få sat nogle nye regler op for Oscar og Darwin. Som året er gået, har det løst sig stille og roligt og de to er pot og pande og går fint i spænd med hinanden. Oscar har kunnet hævde sig lidt over for Darwin – men han behøvede lidt hjælp til det i starten.

Vi snakker stadig en del om Charlie – og både Oscar og Darwin har i hver fald ikke glemt hans navn – det er helt tydeligt at de reagerer på det.

 

Oscar og Darwin

Personligt var jeg igennem en masse undersøgelser på Kolding sygehus i forbindelse med min hænder, fingre og arme. Jeg blev blandt andet MR scannet – men uden resultat. Vi kom ikke løsningen videre og den er stadig ikke fundet i skrivende stund.

Der er dog sket nye ting – for smerterne og hævelser – samt betændelser i mine  led forsætter og breder sig til flere fingre i begge hænder. Jeg kan se en vis deformitet i nogle af leddene – så reumatolog er planen i det nye år – noget er rivende galt og jeg vil have en diagnose om ikke andet så for at tage det derfra. Jeg er allerede min egen “læge” og lytter enorm meget til de signaler min krop sender mig. Ligeså snart noget er i anmarch og jeg får de her influenza symptomer – så skal jeg i ro og varme med det samme – for så kommer hævelserne og betændelsen i leddene og varme og smertestillende er det eneste der kan lindre på det.

Jeg har på grund af det ofte lagt mit håndarbejde på hylden i perioder – men jeg ved jo nu at det ikke skyldes det som får mine hænder til at gå amok. Det kommer og går i perioder – nogle gange er det væk for så at blusse op 4 dage senere. Derfor holder jeg fast i mit håndarbejde – men laver dog kun mindre ting som jeg ved jeg kan gennemføre. I den senere tid har det været mere konstant og det er som om der sker en forværring i øjeblikket. Sommer perioden har været god med den naturlige varme – men nu er vinteren på vej. Jeg er ret sikker på det handler om en gigt art og mine symptomer peger på leddegigt.

 

 

Der har også været gode perioder – selvfølgelig – med hyggestunder i familiens skød. Simon der kommer hjem på weekend og til højtider. Mathias der hjælper hvor han kan og så er der jo Hr. Mand som også er god til at støtte mig når mine hænder giver problemer. Vi holder sammen i familien.

 

Den seneste krise indtraf i november – da Hr. Mand blev fyret fra sit arbejde. På grund af omlægninger (sparre) kunne de ikke længere bruge ham i den funktion han beklæder.  Det skal ske med udgangen af maj 2019. Det gjorde jo at han havnede i kulkælderen en periode. Han  arbejder således stadig i firmaet – men er i fuld gang med at søge andet og har da 2 job samtaler i januar – så vi håber.

 

Hvad vil 2019 så bringe? – Det vil jeg slet ikke spekulere på. Jeg er holdt op med at se fremad – men tager det i nuet og dermed udfordringerne som de kommer.

 

Lidt vinter kunne jeg godt håbe på – trods alt. Billedet er fra januar 2016.

Julen er forbi

by

2. juledag går på hæld og Julen er forbi så småt.

I morgen bliver Juletræet “plyndret” for pynt – det er kun lysene der bliver på – da træet bliver stående til vi er på den anden side af Nytår. Jeg pakker alt julepynt væk. Nisserne der har “boet”  i juletræet sendes på depot til næste gang. Jeg fjerner også nisserne og de svenske lysestager fra køkkenvinduerne. De julerøde gardiner bliver til jeg er færdig med de blå jeg knokler på med. Jeg mangler kun 3 lapper i at have til begge vinduerne og håber jeg når at få dem lavet til vi er lige inde i det nye år.

Det har været nogle hyggelige, stille og rolige dage i familiens skød. Nu skal Nytåret overståes af hensyn til beaglerne. De er begyndt at skyde af her hos os, hvilket jo først er lovligt fra i morgen – men det skider folk højt og helligt på. Heldigvis hjælper Adaptil halsbåndet rigtig godt på Oscar og Darwin – men det er jo den første Nytårs aften uden Charlie – så jeg er lidt spændt på hvordan de forholder sig når det rigtig går løs.

 

1 2 3 59