Categotry Archives: hurtig mad

Færdigretter fra gris, lam og co

by

Jeg handler ofte varer hos nemlig.com – det er nemt og bekvemt og bliver bragt lige til døren. Der er flere og flere varer der er blevet favoritter og dermed genbestilles. Udover det har jeg intet at sættefingre på – jeg får de varer jeg har bestilt og leveringen sker uden nogen problemer. Så det er noget der er kommet for at blive.

Sidste weekend skulle Hr. Mand til firmafest i København – skulle overnatte to nætter og her kom Simon hjem på weekend – så sønner og mor kunne hygge lidt mens far var væk.

Den ældste søn handler også nemlig.com varer og vi snakker ofte om kvaliteten af de forskellige ting. Her var ideen bag gris, lam og co’s  færdigretter om det var noget?

De er rasende dyre – men jeg besluttede at prøve. Valget faldt på mørbradgryde og italienske kødboller til henholdsvis 179 og 135 kr.

Både sønnerne og jeg var jo spændte på hvordan det var og fredag aften fik vi mørbradgryden – forinden havde jeg købt 2 bundter broccoli som skulle følge retten sammen med ris. Det broccoli skulle vise sig at være en god investering!!

Vi havde noget besvær med at få glas emballagen åbnet – da den var lukket med en kraftig gummiring. Efter en del hiven og trækken røg låget af med et ordentlig rabalder – heldigvis ud på køkkenbordet – det havde været værre hvis det var havnet på gulvet i tusind stykker!

Vi hældte indholdet ud i en gryde og skuffelsen ville ingen ende tage – for det meste var SOVS – vi opdagede dog at der svømmede 4 sølle stykker mørbrad af variabel størrelse rundt i sovsen et eller andet sted – samt sandelig også 6 cocktail pølser  – hmmm – mens det varmede op opdagede vi enkle mørke bacon lign. stykker også. Hverken pølser, kød eller det baconlign. smagte af en skid.

Det værste var dog at da vi så skulle spise – så smagte det af INGENTING – det var virkelig en flad fornemmelse – og alt, alt for dyrt til at det er noget jeg vil anbefale.  – Sovsen var tynd og nærmest suppe agtig og havde egnet sig bedre til en slags suppe. Vi havde jo ris og broccoli – så det var det der samlet set mættede – for der var intet mættende i den smule kød – der var rigeligt med sovs – men det hjalp jo fedt.

Efter det skulede jeg jo langt efter de italienske kødboller som stod i køleskabet og frygtede det ville være noget nær det samme.

Jeg besluttede derfor at indkøbe revet gulerod og forårsløg – samt ekstra kødboller.

Da det blev søndag viste det sig at være en god ide med mine ekstra indkøb, for her skulle Hr. mand spise med.

Jeg havde løg og hvidløg i fryseren – dette blev svitset sammen med gulerødder og forårsløg – så fik vi låget af retten igen hvor låget skramlede ud på køkkenbordet (denne gang var vi forberedt)

Her var igen en meget smagløs sovs og 6 små kødboller. Kødbollerne blev fjernet – og så tilsatte jeg sovsen konc. tomat pure – oregano, basilikum lidt  grønsagsbouillon , ekstra vand og peber og lod det stå og simre på komfuret. De ekstra kødboller ristede jeg på panden og kom op i sovsen. Også denne gang fik vi ris til.

Se det blev en hæderlig ret og til at spise – men alt, alt for dyr – da sådan et glas koster 135 kr. Der blev så meget tilovers at ældste sønnen kunne få med hjem til en nem aftensmad dagen derpå.

 

køb ikke det her

 

Eneste plus er at retten er gluten og laktosefri – og en af grundende til jeg købte det da ældste sønnen ikke tåler laktose. Jeg må sige set i bagspejlet at nogen gange kan man springe for meget over hvor gæret er lavest og det her køber jeg naturligvis ikke igen.

Den samme søndag handlede jeg ind i Aldi og her spottede jeg 2 store mørbrad til 50 kr stykket – dem hapsede jeg, smed i fryseren og nu skal jeg dæleme lave mørbradgryde til næste gang ældste sønnen kommer hjem 😉

Loading

Sky brød

by

Jeg har bagt sky brød i dag.

Det er et lav glykæmisk “brød” som kun består af få ting og som kan gøre det ud for morgenmad/frokost i stedet for det evindelige brød de fleste af os spiser.

Jeg har “opfundet” min egen måde at lave det på – men man kan finde andre måder ved at google på f.eks. cloud bread

 

6 æg – delt i blomme og hvide

hviderne piskes stive i en skål.

æggeblommerne tilsættes pikant ost ca 100 g. Man kan bruge en hvilken som helst flødeost.

Bruger man almindelig flødeost kan man tilsætte krydderier – hvad man nu kan lide – oregano, basilikum – eller en all round krydderi.

Dernæst tilsættes 1/4 tsk bagepulver – lidt salt  og evt. lidt revet ost. Jeg havde en rest på ca 50 g. liggende. Parmesan ost kan også bruges.

Og så tilsatte jeg 1 spsk. mel som stabilisator.

æggeblomme massen røres godt sammen og til sidst vendes det forsigtigt i hviderne uden at presse luften ud.

Man kan bage dem i ovn ved ca 150-160 grader til de er gyldne.

Jeg brugte mit Sage vaffeljern og satte varmen på klassisk samt lysebrun – så skulle de kun have 2 min 43 sekunder. Mit jern kan bage 2 af gangen og der blev 10 styk ud af min portion.

 

Man kan spise “brødet” som det er – eller komme pålæg imellem 2 stykker evt. kombineret med en salat, peberfrugt eller lign.

 

sky brøds dej
de færdige sky “brød”

Loading

Pasta ret med mou suppe

by

Vi havde en halv pakke frossen tomat suppe med nudler fra Mou liggende i fryseren. Det er jo ikke suppe vejr og der var heller ikke suppe nok til 3 personer – så jeg skabte en ny ret.

Fra fryseren hentede jeg foruden suppen også ca 450 g kylling inder filet som blev tøet op.

Udover det brugte jeg hakkede frosne løg og hvidløg fra fryseren – som jeg stegte på panden til de havde fået lidt farve. Derefter kom kylling kødet med i mundrette bidder og stegte med til de var gennemstegt.

2 røde peberfrugter blev skåret i tern og kom op til kyllingen og simrede med i ca 10 min. tid.

I mens stod suppen og blev lunet igennem i wok gryden. På pladen ved siden af kogte jeg 100 g tørvejet suppehorn – som kom op i suppen og til sidst vendte jeg kylling/peberfrugt blandingen i. Retten blev varmet igennem og suppen blev rigtig vendt sammen med det hele – så der stort set ingen sovs var.

Nøjj det smagte bare godt – og vi 3 i husstanden fik spist det hele op.

Man kan tilsætte hakket spinat og eller champions i stedet for peberfrugt – det er kun fantasien der sætter grænser.

pastaret m/mou tomatsuppe
det hele lidt tættere på

 

Loading

Kødsovs i crockpot

by

I disse varme tider gider jeg bare ikke svede over komfuret – og så er crockpotten uundværlig. I det hele taget er jeg ret glad for min “Fru potte” – for intet er nemmere end at lade “hende” lave maden. Min crockpot er ikke kun en slowcooker – den kan brune (ret effektiv) – den har ovn – og selvfølgelig langtids stegning High/low

4 løg og 4 fed hvidløg snittes og brunes i “Fru potte”

tilsæt 750 g. god oksekød (kødet fra gris og ko kan anbefales)

Kødet brunes sammen med løg/hvidløg.

Derefter tilsætter jeg oregano, basilikum, salt, peber og boulion pulver – samt en god klat konc. tomat

Tilsæt revet gulerod efter smag – jeg brugte 350 g færdig købt revet gulerod.

Til sidst kom jeg et glas barilla tomat m/basilikum ved.

Låg på og på HIGH ca 3 timer.

Smagen er meget bedre på denne måde – det blev virkelig en lækker blød og cremet kødsovs som vi spiste med ny kogt spagetti og revet mozzarella ost

kødet brunes
klar til high funktion

 

og så skal der spises

Loading

Pizza tærte

by

Hurtig mad i weekenden?

Køb en færdig lavet rulle tærtedej – den fra Aldi kan anbefales

Jeg lavede to da der så kunne blive lidt til frokost dagen efter – samt at Simon kunne få noget med hjem også.

jeg brugte:

450 g. hakket kylling

2 røde peberfrugter i tern

200 g. bacon i tern

frost majs efter smag

urte salt og peber efter smag evt. oregano/basillikum.

 

Bacon tilberedes på en pande – og kommes på køkkenrulle så fedt suges fra. På den samme pande brunes kylling kødet og når det er løsnet tilsættes peberfrugt og majs – samt krydderier efter smag. Tilsæt baconen og vend den sammen med kødblandingen.

Tærtedejen foldes ud i en tærteform og kødblandingen tilsættes – der er nok til to tærter.

slå 6 æg ud i en skål og tilsæt 12 spsk. laktosefri minimælk (eller almindelig mælk) samt urte salt og peber. Pisk æggene let sammen med en gaffel og kom halvdelen i hver tærteform.

Drys revet mozzarella over og bag tærterne med varmluft og  bundvarme 180 grader ca. 30-40 min. alt efter ovn.

Man kan servere salat til.

 

ubagt pizza tærte
pizzatærte færdigbagt

 

Loading

Koldskål m/hjemmelavet crunch

by

Sommertid er koldskåls tid i Danmark. Der findes mange forskellige slags koldskål på  markedet – men den man laver selv er den bedste.

Denne opskrift er selv opfundet – der er brugt laktosefri mælkeprodukter da jeg ikke tåler de almindelige – men det kan man jo gøre som man selv vil.

 

1 liter laktosefri kærnemælk

½ l. laktosefri yoghurt naturel

ca. 1½ dl. laktosefri fløde – pisket til skum

6 past. æggeblommer

3 spsk flormelis

vanilje efter smag

citron saft efter smag

 

I en skål pisker man fløde til let skum. I en anden skål pisker man æggeblommerne med flormelis og vanilje, let og luftigt – derefter blander man kærnemælk og yoghurt naturel sammen med æggemassen.

Den let piskede flødeskum blandes i med let hånd så man ikke maser fløden sammen. Derefter smages til med citron.

Koldskålen stilles på køl til den skal bruges – ved servering rører man “skålen” igennem – for ellers kan fløden stige til overfladen.

Man kan servere de traditionelle kammerjunkere til – men dem tåler jeg heller ikke grundet alle de mange tilsætningsstoffer som i sær er hævemidlerne og laktosen som der nogle gange kan være i.

 

Jeg laver min egen crunch – som ofte består af havregryn og mandelflager.

smelt 25 g. smør på en pande – tilsæt 2-3 spsk. rørsukker – så det karameliserer. Pas på det ikke bliver for varmt. Tilsæt derefter havregryn enten fine eller grovvalsede efter smag. Ca. 120 g og sammen med det mandelflagerne 1-2 poser alt efter smag.

Det hele ristes igennem og afkøles så det er klar til at komme på koldskålen. Man kan gemme resten i en bøtte hvis noget bliver til overs.

 

koldskål m/crunch

 

hjemmelavet crunch

 

Loading

Shepards Pie

by

Kalenderen står på 1 december og i dag stod menuen på Shepards Pie.

Simon er hjemme denne weekend og da han roder med sin computer (sammen med sin far) skulle maden i dag være lidt nem.

Med nem mener jeg minimal opvask – da jeg med sådan en ret kan få ryddet op før vi spiser.

 

Jeg købte noget hakket kalvekød i Føtex tidligere på ugen og det danner baggrunden for min Shepards Pie.

2x 450 g. hakket kalvekød

hakket løg efter smag – (Jeg bruger de frosne – købt i Føtex)

Paprika efter smag

koncentreret tomat

1 brik purreret tomat

revet gulerod ca. ½ pakke færdigkøbt

1 okse bouillon terning (knoor)

Engelsk sauce efter smag

salt og peber

Af ovenstående laves en kødsauce som koger ind ½ times tid ved svag varme

 

af 4 bagekartofler lavede jeg kartoffelmosen der skulle på toppen af retten.

Kartoflerne snittes i mindre stykker og koges godt møre uden salt. Jeg bruger min el pisker til at mose kartoflerne med. Tilsættes en klat smør og 1 dl. fløde, samt 1 æg, salt og peber. Mosen røres luftig med el piskeren. Og bredes ud over kødsaucen som var kommet i et ildfast fad.

Jeg havde en rest rød cheddar ost som blev revet over mosen.

I ovn ved 180 grader ca 25 min.

 

Loading

Pølse biks

by

Denne ret laver jeg ind i mellem når det skal gå stærkt og det er en kæmpe favorit blandt husstandens “drenge” 😉

Man tager en pose Pommes frites og kommer i bradepanden med bagepapir under.

pommes frites

 

Mens det varmer op i ovnen ved 200 grader – rister jeg snack pebre i tern og løg – så det bliver blødt og væden trækker af

snack peber og løg

Efter ca 20 min blander jeg snack peber og løg sammen med pommes frites – og tilsætter pesto som vendes rundt med. Man kan vælge den pesto man vil – denne gang var det en rød pesto.

 

 

grønsagerne og pesto er blandet sammen

Retten smides i ovnen igen og får ca. 15 min. I mens klargøres pølserne

pølser

Pølserne blandes med det øvrige og retten kommes tilbage i oven. Her får den ca 10 min eller til pølserne er gennem varme.

 

Jeg serverer alt i bradepanden på spisebordet og så er det med at lange til fadet.

den færdige ret

 

Nemt når kræfterne er små og weekenden venter lige om hjørnet.

 

Loading