13.100 brikker – så mange brikker har der været gennem mine hænder dette år. Det er sammenlagt blevet til 27 puslespil. Og nu siger kalenderen 1. december og jeg tillader mig at tage en pause, for at lave “ingenting” gennem december. Jeg vil bare nyde dagene og planlægge de sidste ting i forbindelse med vores familie jul. Det bliver den anden jul uden vores elskede Oscar – men Darwin er stadig going strong. Efter jeg fik styr på hans intolerance er han i den grad blevet en anden.
Jeg har i år også droppet at lave julekalender puslespil – måske til næste år jeg vil prøve igen – vi får se. Og der er stadig masser af puslespil som venter – nogle af dem er 1000 brikker og de vil derfor tage den tid de tager – men til gengæld er det mit elskede vintage område jeg skal hygge mig med – og det starter jo nok så småt når Julen og Nytåret er overstået.
I mellemtiden Glædelig December.
13,100 pieces – that’s how many pieces have passed through my hands this year. It has become a total of 27 puzzles. And now the calendar says December 1 and I allow myself to take a break, to do “nothing” through December. I just want to enjoy the days and plan the last things for our family Christmas. It will be the second Christmas without our beloved Oscar – but Darwin is still going strong. After I got a handle on his intolerance, he has become a different person to that extent.
This year I also gave up making Christmas calendar puzzles – maybe next year I’ll try again – we’ll see. And there are still lots of puzzles waiting – some of them are 1000 pieces and they will therefore take the time they take – but on the other hand, it is my beloved vintage area that I will have fun with – and it will probably start little by little when Christmas and the New Year is over.
Det er juleaftensdag – julen er kommet – men desværre ingen hvid jul som den vi havde sidste år.
Vi fejrer en stille Juleaften og efterfølgende dage. Vi skal spise Kamsteg, brune kartofler, franske kartofler, bønner og en traditionel sovs til. Desserten i år er den populære Mandeltærte – som egentlig er en diabetiker kage – i år er der ingen mandelgave – det er vi for gamle til her i huset. Men julegaver får vi senere på aftenen – de venter under juletræet. Darwin får også julegaver.
I år er det den første jul uden vores elskede Oscar som vi mistede i september. Han er stadig meget nærværende – så han vil være i vores tanker – ligesom Charlie også stadig er det.
Det har været et trist år på mange områder – krigen i Ukraine som ingen ende tager, el og fødevare priser, min mands helbred – som heldigvis har forbedret sig, men som han ikke slipper af med, mit eget helbred udi diabetes, mine mange gigt problemer – covid – og så tabet af Oscar har virkelig sat sit præg på os i år.
Nu skal Nytåret bare overstås hurtigt af hensyn til Darwin – heldigvis har der ikke været så mange fyrværkeri skud herude endnu – og så ser vi frem mod foråret.
I dag har jeg fået min booster vaccine for covid-19 og dermed det 3. stik.
For nu betragtes jeg som færdig vaccineret. Samtidig fik Hr. Mand også sin 3. vaccine – og i morgen skal vores sønner have deres 3.
Det gik meget fint det hele – der var virkelig service på og alt blev ordnet stille og rolig – så det var en rigtig god oplevelse. Mine 2 foregående har været lidt mere kaotiske i sær nr 2 – var en dum oplevelse.
Så det er med en god mavefornemmelse at mine sønner skal samme sted hen i morgen.
Jeg er lidt kvæstet – lige nu er det den vaccinerede arm der driller – eller arm og arm – for det sidder i skulderen og op i baghovedet. Udover det er jeg mere træt end vanligt – så det handler om fjernsyn og snacke chips i aften – føler jeg har brug for salt – og så en god film.
Her er lige et par billeder fra Julen og Nytåret
Hvid Jul 23. december23. december aftenOscar passer på julegaverne
Året går på hæld og et nyt står for døren. Vi håber det nye år bringer mere glæde end det vi nu forlader og jeg behøver vel ikke nævne hvorfor?
Nytåret starter så småt i dag hvor vores ældste søn kommer hjem og så må vi prøve at hygge os så godt vi kan, når nu vi har to beagler som er bange for fyrværkeri – så det bliver en aften for nedrullede gardiner as always.
I går var en ret travl dag – da den ene af beaglerne måtte akut til dyrlæge og behandles for en grim byld i den ene pote. Udover det var det dagen jeg lavede vores Nytårs mad – som igen pga. af en vis pandemi var tænkt sådan ind at der ikke skulle handles så meget ind.
Jeg havde tilfældigvis en dådyr kølle i fryseren. Den blev skåret op og gav i snit ca 2,3 kg kød.
I min “fru potte” (slow cooker) brunede jeg 2 løg sammen med to pakker bacon skåret i stykker (som jeg også havde i min lagerbeholdning)
og heri blev kødet brunet med.
Så tilsatte jeg paprika, timian og laurbærblade og kom ca 3 store tsk. vildt bouillon ved.
Dernæst 2 dl. vand – en halv flaske tomat passata som jeg havde stående fra forleden dag og til sidst peber.
Udover kom der 600 g. champions i som jeg havde brunet væden fra på en pande – og ca 800 g. gulerødder i skiver.
Låget på og satte “fru potte” på high og 6 timer.
kødet bliver brunetden færdige blanding
Ved ca 17:30 tiden var retten færdig og kom over i en anden gryde – og nøjj jeg kunne ikke få armene ned – det smager som englene synger, selv med den smagssans jeg har. Jeg fik også lagt dej til en tærte – for skal lige bage en mandeltærte som vi skal smovse i i aften.
Vi skal spise kartoffelmos til – og have pistacie is til dessert (hjemmelavet)
I dag skal jeg hente de sidste varer indkøbt via køboghent og så hente sønnen. I morgen nytårsaftensdag bliver ren afslapning så vi kan få luftet beaglerne ordentlig inden det går løs. Jeg sender en lille bøn afsted i håbet om at det denne aften ikke bliver så slemt med skyderiet – det ville være rart for os alle.
Det gik fornuftigt med beaglerne Nytårs aften – bortset fra at Darwin as always used the same procedure as last year – nemlig at grave sig ned – og det fik han selvfølgelig lov til. Han endte da også med at falde godt i søvn sidst på aftenen.
Oscar kunne godt til nøds lige gå i haven og lette ben. Han har det seneste år været mere tisse trængende – men han er jo også ved at være en ældre herre. Han kunne dog ikke lide når fyrværkeriet sprang over hovedet på ham – men så stod havedøren åben så han kunne gå ind i gangen.
Vi brugte aftenen på at se “The Lords of the rings – The fellowship of the ring” – og det er en lang film – som først var færdig på den anden side af midnat.
Ved 1:30 tiden blev Darwin båret ud i haven og her lykkedes det at få ham til at tisse – og det var virkelig noget han skulle.
Derefter gik turen i seng – for vi skulle jo op og passe vores gøremål med beaglerne blandt andet – så ingen soven længe til langt op af dagen.
Efter vi havde set Dronningens Nytårs tale spiste vi det her.
oksemørbrad m/ gulerødder/champions og bernaisesauce
Desserten var en færdigkøbt isdessert – en italiensk gelato chokoladeis – som fik lidt flødeskum på toppen
italiensk gelato is dessert
Og den “nedgravede” Darwin
Nu venter hverdagen igen forude. Juletræet er pakket væk i kælderen for denne gang og Hr. Mand skal starte på arbejde i morgen.
Jeg har kæmpet med gigtproblemer i min venstre hofte siden før Jul – jeg har rendt stærkt og ikke passet så godt på mig selv. Det har desværre krævet en del smertestillende medicin – men de seneste dage er jeg beordret i ro – hvor Hr. Mand og den yngste søn har taget over med gå turen af beaglerne. Roen har været godt for mig og jeg håber det er på vej i bedring.
Jeg starter snarest med nye tilskud – for det her er ski ikke til at holde ud. Til nu har effekterne af det før prøvede ikke hjulpet – men håbet er som bekendt lysegrønt.
Det er nytårs aftendag – kl. er i skrivende stund omkring kl. 15 – Jeg har lige fået min velfortjente eftermiddags kaffe og lidt at spise – da der er gået en del timer siden i morges.
Inden det går løs med “fejringen” – at vi fra i morgen tager hul på 2020 – har jeg siddet og tænkt tilbage på de sidste ti år – der er jo sket en del siden det blev 2010 – både gode – men også dårlige ting.
En af de absolutte største er at vi fik Darwin – vores yngste beagle – han flyttede ind lige før min fødselsdag sidst i maj 2010 – da han var 8 uger. Årerne med ham, har ikke været kedelige. Han har beriget hele familien med sine finurligheder og det modsatte – noget vi bestemt ikke ville have undværet for noget som helst andet. Vi havde jo allerede 2 beagler dengang – nemlig Charlie og Oscar som tog i mod Darwin, på den helt rigtige måde. Charlie og Oscar opdrog Darwin på bedste beagle vis – for beaglen er noget af det mest sociale hund man kan anskaffe sig.
I 2012 – mistede vi mormor – i hver fald hende som mine sønner kaldte mormor. Hun var ikke min biologiske mor – men en god del efter min biologiske mors død i 1975 – giftede min far sig igen i starten af 80’erne – og hun blev en form for “mor” og “mormor” for mig og mine sønner.
Året efter døde min far – det var i oktober 2013 – og hans død havde jeg rigtig svært ved at takle. Min far – som jo både havde været mor og far for mig efter min mors alt for tidlige død (hun var kun 45 dag hun døde) – det kunne jeg ikke bære på mig. Jeg sank virkelig ned i en dyb sorg i tiden efter – og gudskelov at jeg havde mine beagler, min mand og mine sønner – for ellers var jeg gået helt i hundende.
Som om det ikke var nok – mistede jeg min storebror året efter – faktisk lige den 1. november 2014 – lige nøjagtig et år efter vi samme dato havde gravsat min far – og lige 2 år samme dato efter bisættelsen af min “mor”
november blev aldrig det samme mere – efterfølgende. Jeg har dog lært at lade være med at tænke alt for meget på det, som tiden er gået.
I disse første år af det gamle årti – var også årerne hvor min mystiske sygdom, med smerter, hævelse og knudedannede led begyndte. Mine fingre og håndled begyndte at forandre sig. Tilstande der kom og gik – og langsomt forværrede sig.
I dag er en stor del af min krop angrebet – foruden mine fingre og håndled – nu også mine albuer, skulderled, kraveben, hofter, knæ og fødder.
Jeg har gennemgået en del undersøgelser på kryds og tværs uden en opklaring på hvad det er. Der er dog fundet forandrede led og knude dannelse i fingre og håndled og vi ved at det ikke er leddegigt – men dog en gigt art – muligvis slid gigt – for det er fundet i større grad i mine fødder og selvfølgelig den hofte jeg blev opereret i som barn. Udover det er der led fortykkelser i venstre albue og højre knæ. Mit højre knæ er så fortykket i leddet at jeg ikke kan ligge med samlede ben – det gør for ondt i det venstre knæ når det rammer højre knæ.
Jeg kæmper dog hver dag for at få mig bevæget igennem. Selvom det gør ondt er jeg ude hver dag i den friske luft med mine beagler, jeg strikker og hækler i det omfang jeg kan. Jeg nægter at lade det der tage over. Nogle dage er gode og jeg får lavet en del – det koster så i den anden ende, da jeg så har dage hvor jeg ikke kan noget, men sådan må det nødvendigvis være.
Det allerstørste tab – var dog tabet af min/vores elskede Charlie, som vi mistede i marts 2018 – han blev 13½ år gammel. Det tab er jeg stadig ikke kommet mig over – men det er blevet nemmere at bære nu. Jeg har heldigvis stadig Oscar og Darwin – Oscar som nu er blevet 12 år – og Darwin der bliver 10 til april. Jeg glædes hver dag over de to beagle bamser som beriger min hverdag så meget.
Vi ved jo ikke hvad der ligger gemt derude i det nye årti – men bekymringerne er der jo – i stor grad for mine to sønner der begge har autisme. Jeg tænker hver dag en del over det – men håber også at det kommer til at gå. Som forældre holder man nok aldrig op med at bekymre sig.
Jeg er nået den alder hvor jeg lever mere i nuet og tager tingene i den rækkefølge de opstår – det er nok den måde man kommer længst med.
Og nu er tiden inde til at så småt skal i gang med årets sidste aftensmåltid. Vi er alle samlede og skal spise oksemørbrad, med champions, gulerødder og bernaisesauce.
Ellers skal tiden bare slåes ihjel og aftenens fyrværkeri passere, så beaglerne igen kan komme i haven, som de plejer. Godt man har Adaptil – det hjælper lidt og tager toppen af nerverne. Darwin vil – hvis det er nødvendigt og det bliver det nok – så må han gå i kælderen og besørge dernede – det gjorde han også sidste år – så kælderdøren vil stå åben for ham.
Jeg kunne virkelig ønske mig et totalt forbud for private om at skyde fyrværkeri af – det er på vej i Norge nu – så håber det også bliver en realitet i Danmark. Det er altså ikke alle der sætter pris på det – inklusiv mig og det er ikke fordi jeg har hunde – men kan bare ikke fordrage det! Udover det kan man altså ikke snakke klima og gøre sit for klimaet ved at sorterer det ene med det andet – hvis de samme mennesker også skyder fyrværkeri af – det er om noget – miljø svineri !!
